Oplysning fra Center for Parkering
Download PDF: Gul parkeringszone
Betalingsområdet i København er den del, hvor du skal betale for at
parkere. Fra 1. marts 2017 udvides betalingsområdet til at inkludere
ydre Østerbro, ydre Nørrebro og dele af Valby. Din bopæl/virksomhed
har adresse i den kommende gule betalingszone. Det betyder, at fra
marts kan du ikke længere parkere gratis i din gade.
Hverdage
8 – 23: 9 kr.
23 – 8: 2 kr.
Weekend
Lør. 17 – man. 08: Gratis
Søg om en parkeringslicens til dit køretøj
Hvis du er beboer eller erhvervsdrivende med adresse i
betalingsområdet, kan du søge om en parkeringslicens til dit køretøj.
Den giver dig mulighed for at parkere nær din bopæl/virksomhed til
en reduceret pris.
En beboerlicens koster mellem kr. 100 og kr. 1150 per år. Prisen
afhænger af, hvor miljøvenlig din bil er. Prisen bliver udregnet
automatisk, når du søger om din licens via Parkeringsbutikken. En
erhvervslicens koster kr. 2950 per år.
Du kan søge om en parkeringslicens online samt læse mere om
den kommende gule zone på www.kk.dk/gulzone
Etableringen af betalingsparkering er politisk vedtaget for at mindske
trængslen samt gavne miljøet i København.
Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til Center for Parkering på
parkering@tmf.kk.dk eller ringe til kommunens kontaktcenter på
tlf. 70 80 80 90.
Med venlig hilsen
Center for Parkering
